Sådan anretter du ost og vin til en hyggeaften
En hyggeaften med ost og vin begynder med nogle få valg. Skal bordet byde på milde oste og frisk hvidvin, eller skal der også være plads til blåskimmel og et lille glas sød vin? Et indbydende ostebord kræver ikke et stort udvalg. Tre velvalgte oste, brød med en mild smag og et par slags tilbehør giver gæsterne noget at sammenligne uden at fylde hele spisebordet. Overvej først, om osten er aftenens måltid eller en afslutning efter maden. Det afgør både mængderne, vinvalget og størrelsen på fadet.
Vælg oste med forskellige smage og konsistenser
Et lille udvalg med tydelige forskelle giver mere at tale om end fem oste, der minder om hinanden. Vælg eksempelvis en mild brie, en fast modnet ost og en blåskimmelost. Så er der både en blød konsistens, noget med bid og en mere markant smag. Foretrækker gæsterne milde oste, kan blåskimmelosten skiftes ud med en ung gedeost eller en halvfast komælksost. Gedeost varierer dog meget i styrke, så spørg efter en mild variant frem for at gå efter udseendet alene. Diskussionen om »hvilken vin der passer til osten
« begynder med ostens smagsstyrke.
Tre oste er passende til et mindre selskab, mens fire eller fem giver mening, når flere skal dele. Flere slags betyder ikke nødvendigvis mere ost i alt, blot mindre stykker af hver. Som tommelfingerregel kan du beregne omkring 150 til 200 gram ost pr. person, når ostebordet udgør måltidet og serveres med brød og tilbehør. Efter en middag er cirka 60 til 100 gram ofte tilstrækkeligt. Til fire personer kan et måltidsfad eksempelvis rumme 250 gram brie, 250 gram fast ost og 150 gram blåskimmel. Tilpas mængderne efter appetitten, og hvad der ellers kommer på bordet.
Find en vin, der passer til ostene
Rødvin er et velkendt valg til ost, men hvidvin er ofte nemmere at få til at passe til et blandet fad. En frisk hvidvin med tydelig syre kan give modspil til fede, cremede oste uden at overdøve en mild smag. Til brie og ung gedeost er en tør, frisk stil et oplagt sted at begynde. Vælg gerne en vin uden markant fadpræg, hvis den skal fungere til flere oste. Så er der færre kraftige smagsindtryk, som skal passe sammen.
Rødvin passer bedre ind, når fadet især består af faste, modnede oste. Her kan en frugtig vin med moderate tanniner være nemmere at kombinere med ostene end en meget kraftig, tanninrig vin. Tanniner kan sammen med visse oste give en lidt bitter eller metallisk smagsoplevelse, så tung rødvin er ikke automatisk et sikkert valg. Blåskimmel kræver lidt andre overvejelser. Her kan sød vin skabe en behagelig kontrast til salt og styrke. Vil du kun åbne én flaske, så vælg først den ost, der skal fylde mest, og lad vinvalget følge den frem for den stærkeste lille bid.
Et fælles fad eller små tallerkener
Et stort fælles fad ser indbydende ud og passer til en aften, hvor alle bliver siddende og tager lidt ad gangen. Det kræver dog luft mellem ostene. En blød ost skal kunne skæres uden at ramme frugten, og omkring en fast ost skal der være plads til at bruge kniven. Brug hellere to mellemstore fade end ét overfyldt bræt. På et smalt spisebord kan et fad i hver ende også spare gæsterne for at række ind over glas og tallerkener.
Små portionsanretninger giver hver gæst samme udvalg og passer godt, hvis I vil smage ostene i en bestemt rækkefølge. Til gengæld kræver de mere forberedelse og giver mindre frihed til selv at vælge mængden. En mellemvej er at lægge en enkelt skive af hver fast ost på tallerkenerne og stille de bløde oste frem til deling. Skær kun noget af den faste ost på forhånd. Hele stykker tørrer langsommere ud, og fadet holder sig indbydende længere. Stil en særskilt kniv ved blåskimmelosten, så dens smag ikke følger med over i den milde brie.
Vælg mellem sødt, sprødt og syrligt tilbehør
Tilbehøret skal give variation, ikke skjule osten. Vælg derfor hellere tre forskellige ting end en hel samling små skåle. Et neutralt brød, frisk pære og lidt frugtkompot giver både bid, saftighed og sødme. Har du allerede en sød vin på bordet, kan du holde igen med marmelade og tørret frugt. Ellers bliver mange af kombinationerne søde, og forskellene mellem ostene træder mindre tydeligt frem. Skær pæren kort før servering, så snitfladerne ikke når at blive brune.
Brød og kiks bidrager med noget forskelligt. Et lyst brød med en skorpe, der ikke er for hård, passer til bløde oste og mætter mere, mens tynde, neutrale kiks giver et sprødt modspil til faste oste. Meget salte kiks og brød med kraftige krydderier kan tage opmærksomheden fra mild ost. Nødder kan være et alternativ til kiks, men stil dem separat, og spørg gerne til allergi på forhånd. Ønsker du noget syrligt, kan du servere enkelte cornichoner i en lille skål ved siden af. Smag først osten alene, og prøv derefter med tilbehør. Så bliver det tydeligt, hvilke kombinationer du selv foretrækker.
Server alt på én gang eller i små omgange
Når hele udvalget står på bordet fra begyndelsen, kan alle tage for sig i deres eget tempo. Det passer til tre oste, én vin og et selskab, der hellere vil tale end følge en smagning. Tag kun den mængde ost frem, I forventer at spise i første omgang, og supplér fra køleskabet undervejs. Mange oste smager mere nuanceret, når de ikke er køleskabskolde, men tiden ude afhænger af ostetype, portionsstørrelse og rumtemperatur. Følg opbevaringsanvisningen, og lad ikke al osten stå fremme gennem en lang aften.
Servering i små omgange passer bedre, hvis du vil sammenligne to vine eller lade gæsterne smage forskellen mellem milde og kraftige oste. Begynd med de mildeste, og slut med blåskimmel eller andre markante oste. Det behøver ikke være højtideligt. En lille tallerken med to bidder og en smule vin i glasset er nok til at sammenligne. Ulempen er, at værten skal rejse sig flere gange. Gør derfor tallerkener, knive og tilbehør klar, inden gæsterne kommer. Vent med at hælde vinen op, til I skal drikke den, og lad vand stå inden for rækkevidde under hele måltidet.
Køb færdige udvalg eller sammensæt selv
Et færdigt osteudvalg er praktisk, når tiden er knap, men kig på indholdet frem for antallet af slags. Fire små oste kan have næsten samme smag og konsistens, så variationen er ikke nødvendigvis så stor, som du forventer ved første blik. Kontrollér også den samlede vægt. Et udvalg, der ser stort ud i emballagen, er ikke altid tilstrækkeligt som aftensmad til fire. Sammenlign kiloprisen med prisen på enkelte stykker, men overvej også, om du faktisk får spist hele udvalget. En lav kilopris hjælper ikke meget, hvis halvdelen bliver liggende.
Når du sammensætter selv, kan du bruge flere af pengene på den ost, gæsterne sandsynligvis vil spise mest af, og købe et mindre stykke af den kraftige. Du kan også vælge oste, som passer til den vin, du allerede har. Lav indkøbslisten med konkrete mængder, eksempelvis 650 gram ost, ét brød, to pærer og en lille portion kompot til fire personer. Tjek køleskabet først. En rest fast ost kan indgå på fadet, hvis den er opbevaret korrekt og stadig er egnet til servering. Pak bagefter resterne af de forskellige oste hver for sig, og følg deres opbevaringsanvisninger.
Kan én vin passe til hele ostefadet?
Ja, især hvis du vælger oste med nogenlunde samme intensitet og en frisk hvidvin uden markant fadpræg. Et fad med både meget mild friskost og kraftig blåskimmel kræver flere kompromiser. Servér eventuelt blåskimmelosten separat med et lille glas sød vin, hvis du gerne vil give den sit eget modspil.
Skal skorpen på osten spises?
Naturlig skorpe og hvidskimmelskorpe kan ofte spises, men smagen og konsistensen varierer, og du må gerne lade skorpen ligge. Voks, plast og andre belægninger, der ikke er beregnet til at blive spist, skal fjernes. Tjek mærkningen, eller spørg ved købet, hvis du er i tvivl om en bestemt ost.
